Regression – En rejse ind i dig selv
Er du gået i stå med det hele og har du brug for en ny vinkel på tilværelsen, en dybere indsigt i din egen historik, eller har du gamle psykiske sår, der skal heales, samt mønstre, der skal forstås? Så anbefaler jeg regression.
Regression kunne også kaldes sjælsrejser, men det er mere end det. Ofte får man mere end en rejseoplevelse ud af det – jeg vil kalde det en slags vågen drøm, en drøm med budskaber og redskaber til forståelse af dit nuværende liv. Via dybdeafspænding får jeg dig i en tilstand, hvor det er muligt at komme tilbage til oplevelser i barndommen, tidligere liv eller mellemliv.
Jeg er blot din guide. Jeg forbereder dig til rejsen/seancen, jeg er hele tiden ved din side og holder strukturen. Jeg er klar til at bistå, hvis noget skal heales undervejs, og jeg sørger for, at du hele tiden kan være tryg. Man kommer aldrig ud for at opleve noget, man ikke er klar til at håndtere – det sørger dit højere selv for.
Til sidst evaluerer vi på det oplevede sammen og forsøger at få det til at give mening i dine nuværende omstændigheder. Om det er tidligere liv, du oplever, eller metaforer, der repræsenterer dybe lag i din personlighed, er ikke vigtigt i min optik. Du behøver ikke at tro på reinkarnation – blot du stiller dig åben og leger med, garanterer jeg, at du får noget med hjem til eftertanken.
Du får selve turen med hjem på en lydfil, så du kan genhøre det hele.
Et typisk forløb:
- En indledende snak om hensigt og formål.
- Et par indledende øvelser (bare siddende i stolen).
- En gennemgang af selve rejsens trin.
Selve rejsen:
- Du ligger på en briks med lukkede øjne.
- Du afspændes.
- Herefter tælles du ned til det bevidsthedssted, hvor rejsen er mulig.
- Selve rejsen er meget individuel og kan vare fra ½ time til over en time.
- Der laves en lydoptagelse, som du kan få tilsendt efterfølgende.
- Til sidst guides du tilbage til vågen bevidsthed.
Vi samtaler om det, du kom igennem.
En regression varer 3 timer i alt. Pris: 1500,- + moms = 1875,- kr.
PS: Er du på nogen former for medicin, der påvirker din psyke,
er det en god idé, at vi tager en telefonisk snak forud for din regression.